UNGARN

Startside Op

kongerige Ungarn ungarnske områder Ungarn 1919-45

Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918..

Til den østrigske del hørte de habsburgske arvelande Bøhmen, Mähren, Østrigsk Schlesien, Galicien og Lodomerien, Bukovina, Salzburg, Slovenien og de kroatiske landsdele Istrien og Dalmatien. Det egentlige Ungarn, som omfattede det nuværende Slovakiet, udgjorde sammen med Siebenbüürgen (Transsylvanien) og de kroatiske landsdele Slavonien og Centralkroatien den ungarske del af riget. Bosnien-Hercegovina var fra 1908 styret af Østrig og Ungarn i fællesskab..

De østrigske og ungarske dele af personalunionen var ligestillede, de havde deres egne parlamenter og forfatninger og brugte deres egne sprog, og blandede sig ikke i hinandens anliggender. De var kun knyttet sammen gennem deres fælles hersker.

 

Drabet på den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 førte til udbruddet af første verdenskrig, og ved fredsslutningen i 1918 blev dobbeltmonarkiet opløst. Versaillesfreden betød omfattende territoriale ændringer Blandt andet blev Ungarn adskilt fra Østrig. Ungarn mistede samtidigt to tredjedele af sit territorium, hvilket prægede landets politiske liv i mellemkrigsårene.

Efter krigen forsøgte kommunisten Bééla Kun at gribe magten, men blev styrtet af kontrarevolutionære styrker ledet af Miklóós Horthy med hjælp fra rumænske antikommunister.

Ungarns parlament proklamerede landet som monarki, men den eksilerede ungarske konge (og østrigske kejser) fik dog aldrig tronen tilbage trods flere forsøg, da sejrherrerne fra første verdenskrig lagde stærkt pres på Ungarn for at forhindre det. I stedet blev Horthy udnævnt til rigsforstander på ubestemt tid.