|
 
   |
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske
monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af
kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion
i årene 1867-1918.. Til den østrigske del hørte de habsburgske arvelande
Bøhmen, Mähren, Østrigsk Schlesien, Galicien og Lodomerien, Bukovina,
Salzburg, Slovenien og de kroatiske landsdele Istrien og Dalmatien. Det
egentlige Ungarn, som omfattede det nuværende Slovakiet, udgjorde sammen med
Siebenbüürgen (Transsylvanien) og de kroatiske landsdele Slavonien og
Centralkroatien den ungarske del af riget. Bosnien-Hercegovina var fra 1908
styret af Østrig og Ungarn i fællesskab..
De østrigske og ungarske dele af personalunionen var ligestillede, de
havde deres egne parlamenter og forfatninger og brugte deres egne sprog, og
blandede sig ikke i hinandens anliggender. De var kun knyttet sammen gennem
deres fælles hersker.
|
| Drabet på den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i
Sarajevo i 1914 førte til udbruddet af første verdenskrig, og ved
fredsslutningen i 1918 blev dobbeltmonarkiet opløst. Versaillesfreden betød
omfattende territoriale ændringer Blandt andet blev Ungarn adskilt fra
Østrig. Ungarn mistede samtidigt to tredjedele af sit territorium, hvilket
prægede landets politiske liv i mellemkrigsårene. Efter krigen forsøgte
kommunisten Bééla Kun at gribe magten, men blev styrtet af
kontrarevolutionære styrker ledet af Miklóós Horthy med hjælp fra rumænske
antikommunister.
Ungarns parlament proklamerede landet som monarki, men den eksilerede
ungarske konge (og østrigske kejser) fik dog aldrig tronen tilbage trods
flere forsøg, da sejrherrerne fra første verdenskrig lagde stærkt pres på
Ungarn for at forhindre det. I stedet blev Horthy udnævnt til rigsforstander
på ubestemt tid.
|
|
